Om Lisbeth Edelmann Nyborg

Min professionelle karriere har haft forretningsudvikling og ledelse som overskrifter stort set hele vejen igennem. Jeg har arbejdet med detailhandel i bl.a. Dansk Supermarked og VPG som indkøber, indkøbschef, produktchef og direktør. IT har jeg også beskæftiget mig indgående med i flere sammenhænge, bl.a. har jeg været direktør i en hosting virksomhed, hvor jeg stod i spidsen for en exitstrategi og et salg i 2010.

Som direktør har jeg også arbejdet i Grønland og Sverige.

 

Ledererfaring

Min ledererfaring har jeg oparbejdet gennem over 25 år som leder. Jeg har været leder for alt fra 5 til over 100 mennesker. Jeg har ledet medarbejdere både direkte og indirekte; ved over 15-20 ansatte, har jeg typisk haft mellemledere ansat til den direkte ledelse.

Jeg motiveres af at arbejde med virksomheder, der ønsker vækst og resultater. Jeg har et stort drive og leverer varen på et højt niveau. Desuden er jeg glad for at arbejde internationalt og har boet og arbejdet i England, Tyskland, Grønland og Sverige. Jeg taler engelsk, tysk og svensk flydende og klarer mig desuden fint på fransk.

 

Generationsskifte/ejerskifte

Som selvstændig rådgiver i 00’erne (Lisbeth Nyborg Consulting (LNC)) var mit fokus virksomheder i forandring. I den periode hjalp jeg mere end 30 virksomheder til at afklare, hvordan fremtiden for virksomheden skulle se ud.

I 2015 stiftede jeg firmaet Corundum ApS, hvor jeg har haft fokus på generationsskifte/ejerskifte af virksomheder og rådgivning i den forbindelse. Den primære årsag til, at jeg stiftede Corundum var, at jeg har en meget stor interesse for, at de mange driftige virksomheder, der findes i Danmark, generations- og/eller ejerskiftes bedst muligt.

De næste 10 år skal over 20.000 virksomheder skifte hænder. Det er godt 300.000 arbejdspladser, der er i spil og det er helt afgørende, at der gøres en indsats for at beholde flest muligt af de arbejdspladser – og i øvrigt arbejde for at flest muligt af de 20.000 virksomheder fortsat udvikler sig. Jeg satte mig for at bidrage positivt til dette så godt som jeg overhovedet kan, og det har jeg gjort hver dag siden.

 

Virksomhedsbørsen

Fra august 2018 har jeg valgt at arbejde for Virksomhedsbørsen A/S med den samme type opgaver, som jeg har løst i Corundum. Samtidig udbyder Virksomhedsbørsen også andre opgaver, som jeg meget gerne vil være med til at løse. Sammen med dygtige kolleger hos Virksomhedsbørsen er jeg i fuld gang med at arbejde med netop de opgaver, som jeg brænder allermest for.

Læs mere her på siden om Virksomhedsbørsen og de ydelser, vi tilbyder.

 

Et stort drive – også privat

Privat interesserer mig for erhvervslivet generelt, for politik og for relationer. Der bliver ind imellem også tid til frivilligt arbejde, bl.a. har jeg arbejdet med gadebørn i Guatemala og med hjemløse gennem Blå Kors i Århus. I privatlivet er jeg en ivrig læser og biografgænger samt en entusiastisk tennis nørd.

 

Se privatlivspolitik her

 

Corundum
Ny Banegårdsgade 55, 4. sal
8000 Århus C

Tlf: +45 29463929
Mail: lisbeth@corundum.dk